Velkommen til min hjemmeside
Jeg hedder Vibeke Bager. Jeg vil bruge min hjemmeside til at præsentere mig selv som maler og person. Desuden vil jeg vise nogle af de billeder jeg har malet gennem tiden. I Klemensker, hvor vi nu bor, håber jeg at kunne indrette et galleri i vores stald. Galleriet bliver forhåbentlig færdig engang. Så hvis I kommer til Bornholm, er adressen Splitsgårdsvej 27, 3782 Klemensker. Tlf. 42195250 (det er mobilen, den har jeg altid på mig). Mailadr.: vibeke.bager@gmail.com
Historien om en elefant

  I efteråret 2005 kom jeg til skade med mit øre. Det begyndte at hæve voldsomt og jeg var til sidst nødt til at gå til lægen, da det ikke forsvandt af sig selv. Lægen henviste til sygehuset og der begyndte man at skære i øret for at få væske og betændelse ud. Jeg fik en stor forbinding på og en hel masse "gips" for at øret skulle få normalt udseende igen. Jeg tog på sygehuset hver anden dag for at få "tømt" ud og lagt ny forbinding. Det gjorde meget ondt og jeg fik ikke sovet ordentligt i lang tid. Jeg forsømte mit arbejde - og havde det meget dårligt med det også, da jeg lige var startet i nyt job.
Jeg gik hjemme og malede elefanter. For det første fordi jeg havde nogle elefantfigurer stående og - ja, hvorfor egentlig?
Det blev elefanter med meget store, tykke ører og en baggrund, der mindede om blod.
Det var ikke bevidst, at de malerier kom til at se sådan ud, jeg fandt bare farverne frem og malede løs. Jeg har stadig to af malerierne, men de andre har jeg malet over. Jeg kan godt lide de to malerier, jeg har tilbage. Nogle får associationer til et slagtehus, men jeg kan godt lide dem, især det billede, jeg har vist ovenover. Det viser bare en lille, glad elefant.


Nogle af mine malerier
Jeg maler ofte med mange, tynde lag, som jeg lader løbe ned ad lærredet. Jeg kan godt lide at male figurer. Når jeg er i byen, kan jeg ikke lade være med at købe de små figurer, som nogle synes er så rædselsfulde. Denne købte jeg omkring juletid. Det var oprindeligt en engel, men jeg har pillet vingerne af. Ja, jeg maler ikke, så de ligner figurerne. Jeg får bare inspiration af dem.

Påvirkning udefra

Jeg kan godt lide at male ansigter. Når jeg starter på et ansigt, ved jeg aldrig, hvordan det kommer til at se ud. De bliver lige så forskellige, som vi mennesker ser forskellige ud. Nogle gange bliver de inspireret af ting, der foregår omkring mig. F.eks. da "Muhammed-sagen" kørte uafbrudt i medierne. Da kom der nogle specielle ansigter frem, som relaterede til Islam. Det er ikke noget af det, der er på dette billede, må jeg skynde mig at tilføje!

Malerier med struktur
Dette maleri har en historie, som findes et andet sted her på min hjemmeside, i min billedbog.
Jeg blander indimellem forskellige ting i malingen for at give struktur og har lavet en serie af krukker, hvor jeg blander kaffegrums i.